Javascript DHTML Drop Down Menu Powered by dhtml-menu-builder.com

 

 

Begrebet Martial Arts
 

I Danmark er der tre betegnelser for begrebet Martial Arts. De fleste kender til og bruger betegnelsen Kampsport. Kampsport drejer sig om at bruge forskellige angrebsteknikker, såsom at sparke og slå, til at konkurrere mod andre mennesker. Med andre ord lærer man at slås, for at slås. Kampkunst derimod drejer sig om at lære at forsvare sig, ved hjælp af forståelse for og anvendelse af krigslignede teknikker og deres tilhørende strategier. Med andre ord, lærer man at slås, for ikke at skulle slås. Kunsten er faktisk det, at være i stand til at afværge sig med sin hjerne, før man er nødt til at bruge sine næver. Den tredje betegnelse for Martial Arts er Kampidræt. Kampidræt er en ny betegnelse, som DGI bruger, der skulle dække begge betegnelser (Kampsport og Kampkunst) da alle får god motion (altså idræt), uanset hvilken form de træner.
 

Martial Arts Kanji
Tegnet for Martial Arts
(Kampkunst)

Kampsport
 

Der er mange folk, der synes om idéen bagved Kampsport og gerne vil udfordre sig selv og kæmpe imod andre mennesker, for at se hvem den bedste er. De har, måske et behov for at vide at deres teknikker fungerer og vil afprøve dem på andre personer, de vil måske bevise over for sig selv, at de er gode nok eller vil kunne være stolt af sig selv ved at vise deres pokaler frem. Hvis det er noget man ønsker og noget man nyder, er det et super valg for vedkommende.
 

Aggressiv
 

Idet at Kampsports undervisning i sig selv skal være aggressiv (offensiv), det vil sige at man bliver trænet i og opfordret til at angribe først, for at vinde mod andre personer, er risikoen for misbrug meget større end ved Kampkunst. Ulempen ved at træne Kampsport, er at hvis man ikke træner med en instruktør, der er i stand til at formidle nogle super holdninger og stærke værdier vedrørende hvordan man behandler andre mennesker og hvornår man skal bruge ens lærte viden om at kæmpe, at teknikkerne nemt kan blive misbrugt.
 

2 drenge kæmpe fordi de træner Kampsport
Der er desværre tilbøjelighed til
at man bliver mere aggressiv,
når man træner Kampsport,
da man hele tiden skal
'vinde' overfor andre.

Kampkunst
 

Drengen undgår ballade fordi han træner Kampkunst
Kampkunst drejer sig om at undgå ballade. Man lærer at slippe egoet og skal derfor
ikke 'bevise' sine evener overfor andre,
som man ofte skal i Kampsport.

Der er ligeledes mange folk, der synes om idéen bagved Kampkunst og gerne vil udvikle sig på en positiv måde, for at lære sig selv bedre at kende. De vil måske gerne være i stand til at forsvare sig, uden at skulle bevise det igennem konkurrencer. Der er måske et behov for, at skabe kontakt med ligesindede mennesker, der viser respekt og støtter hinanden. Hvis det er noget man ønsker og noget man nyder, så er det et super valg for vedkommende.


Forudseende
 

I Horsens Selvforsvar Klub undervises der udelukkende i Kampkunst. Det vil sige at der arbejdes med krigslignedeteknikker og de strategier nødvendige for at kunne afværge sig fra potentielle farer. Mange af disse strategier drejer sig om at være defensiv og forudseende, frem for aggressiv. Fordi der er en risiko for at folk kan misbruge de teknikker de lærer, arbejder vi i Horsens Selvforsvar Klub målrettet på at inkludere og videreformidle den filosofiske side af Martial Arts (blandt andet respekt, selvdisciplin og ydmyghed), således at risikoen for at teknikkerne misbruges bliver minimal. Derudover er formålet med vores undervisning at bygge selvværd. Da de folk, der har et stort selvværd, har meget nemmere ved, at vælge en korrekt adfærd, som at beherske sig og undgå farlige konflikter, frem for at opsøge dem.
 


"Jeg ville egentlig bare sige tak for alt jeres venlighed og at jeg fik mulighed for at træne selvforsvar hos jer.
Personligt har det givet mig mig en masse selvtillid, en øget koncentration på min arbejdsplads og en
indre ro der er svær at beskrive. Det er hvertfald dejligt at træne et sted hvor man med det
samme
føler sig velkommen, mærker den gensidige respekt,venlighed og hjælpsomhed."

~ Lars Udby
 

 

 

 

     Copyright © 2015 Horsens Selvforsvar Klub. All Rights Reserved.

     Webmaster