Javascript DHTML Drop Down Menu Powered by dhtml-menu-builder.com

 


 

Som en garvede forening, har Horsens Selvforsvar Klub haft nogle år til at opsamle nogle fantastiske træningsremedier. Ikke nok med det – vi passer rigtig godt på dem, for at holde dem i topform og regelmæssigt erstatter dem, når de er blevet udslidte. Det kommer selvfølgelig vores medlemmer til stor gavn, både indenfor sikkerhed og indlæring.
 

Medlems Goder
 

Garderobe – Som med alle Martial Arts skoler, uanset hvor i verdenen man befinder sig, er vores Dojo (træningslokaler) sko-fri. Så er det rart med en stor garderobe, hvor man kan stille sine sko og jakke. Vi har plads til at mindst 100 personer kan bruge vores garderobe samtidigt. Her kan man også få lov til at opbevare et par hjemmesko, som man kan bruge i Dojo'en. Derudover bruges garderoben, som en 'informations-centrale', hvor besøgende og medlemmer kan få relevante oplysninger om hvad der sker i klubben.

Garderoben

Omklædningsrum – Det er da rart, at kunne klæde om i klubben. Så behøver man ikke at køre frem og tilbage i sit våde, svedige og til tider lugtende træningstøj. Der er bænke, kroge og skabe i både dame og herre omklædningsrummene, som gør det nemt at klæde om i Horsens Selvforsvar Klub. Kig endelig på de mange billeder vi har til at hænge inde i omklædnings-rummene. Herrernes omklædningsrum er pyntet med gamle olympiske billeder, hvor damernes har en meget mere fredsfyldt stemning.

Skabene i drengenes omklædningsrum

Bad – Efter en hård træning, er det rart at kunne tage et varmt bad. Derfor er Horsens Selvforsvar Klub meget glad for at kunne tilbyde tre store private bad i drengenes omklædningsrum samt et ekstra stort bad ude ved damerne. Der er selvfølgelig også bløde bademåtter udenfor badene, skridsikre måtter inde i selve badene samt kroe til ophæng af tøj og håndklæder. Hygiejnen er også i top. Badene, samt hele klubben, holdes meget ren.

Brugserne i drengenes omklædningsrum

Måtter – For at vores elever kan træne optimalt, kaste, vælte og smide rundt med hinanden, afprøve spændende øvelser og lære effektive selvforsvars-teknikker, uden alt for stor en risiko for at komme til skade, er hele vores store ca. 400 m2 træningssal hævet 8 cm over gulvet, hvoraf de 5 cm er tykke træningsmåtter! Vores super seje træningsgulv er endda en af Europas flotteste med røde træningsarealer og sorte sikkerhedsområder. Inddelingen gør det muligt at undervise adskillige grupper samtidigt uden at folk skal støde ind i hinanden.

Selv træningssalen på 385 m2! Det hele er bemåttet.

Våben – Træning med våben er en vigtig del af, at lære at forsvare sig. Det er også med til at forbedre ens timing og afstandsbedømmelse langt hurtigere, end hvis man ikke træner med våben. De mere end 200 våben, som er til rådighed i Horsens Selvforsvar Klub benyttes dagligt af klubbens Kobudo hold. Derudover trænes der regelmæssig med våben på klubbens øvrige hold, når man når op på øvede niveau. Klubben har rådighed over mange traditionelle og moderne våben, samt mange speciel udviklede sikkerhedsvåben, som gør det muligt at kæmpe mod hinanden endda med fuld kontakt, uden at man risikerer skader.

Nogle af de mange våben der er tilgængelig i HSK

Sikkerhedsudstyr – Når man træner med våben eller kæmper mod andre elever, er det vigtigt at det kan foregå så sikkert som muligt, derfor har Horsens Selvforsvar Klub investeret i mere end 30.000 kroners sikkerhedsudstyr! Der er adskillige sæt sikkerhedsudstyr, som består af en hjelm, hånd- og fodbeskyttere, der står til låns til de elever, der endnu ikke har deres eget. Når man bruger udstyret korrekt, kan man drastisk nedsætte risikoen for skader under kamp og mange andre spændende øvelser.

Sikkerhedsudstyret, der står til medlemmernes rådighed

Træningsredskaber – For at hjælpe vores elever tilegne sig selvforsvars-færdigheder, har klubbens instruktører rådighed over mere end 500 moderne træningsredskaber! Instruktørerne er selvfølgelig også trænet i at anvende hvert eneste stykke på både traditionelle og utraditionelle måder, som gør at træningen altid er effektivt og varieret. Nogle af de mest kendte er: Sandsække, Wave Master, Skinker, Sparkepuder, Plet Handsker, Thai Pads, Medicin Bolde og sjippetorv.

Blot nogle af de mange træningsredskaber instruktørerne har til rådighed

Fitnesscenteret – For de medlemmer, der kunne tænke sig at supplere deres træning med ekstra konditionsøvelser, er det en fornøjelse at byde dem adgang til vores super flotte 50 m2 store fitnesscenter. Der er der mulighed for at bruge top kvalitets løbebånd, cykler, udstrækningsmaskiner, vægtbænke, Kettle bells og håndvægte. Og det bedste af det hele er, at du kan se fjernsyn imens du træner! Fitnesscentret står da også til rådighed til de forældre, der kunne tænke sig at motionere en lille smule imens de venter på deres børn.

Vores velforsynet fitnesscenter

 

 

 

     Copyright © 2015 Horsens Selvforsvar Klub. All Rights Reserved.

     Webmaster